Bjergene står der stadig i morgen
Bjergene står der stadig i morgen
En biografi lavet som samtalebog, hvor jeg supplerer med otte beretninger fra rejser som har været med til at forme mig til den person jeg er i dag. Rejser som har været retningsændrende for mig.
Det er en hudløs ærlig, en selvironisk og en humoristisk bog som også handler om at overvinde kriser. Både de kriser vi påfører os selv, men også de kriser som påføres os udefra.
Forfatter Thomas Wivel siger om bogen:
“Jan Tvernø er et pulserende bevis på, at rejsen er liv; At det handler om at komme ud over stepperne og sanse verden. Det har Jan gjort siden sin tidligste ungdom. Han har udforsket dybder og højder fra sin indlevelsesevne, da han fik sit første leksikon og drømte sig ud over horisonterne men også i praksis, da han på sine mange cykler hurtigt begyndte at køre frem i alle slags landskaber og på stigninger stort set overalt på planeten. Det kommer der indsigter og refleksion ud af, og oplevelserne har han generøst delt ud af i denne bog. Det er også portrættet af en opvækst med udlængsel, en åbenhjertig skildring af en splittelse imellem et liv i det offentlige system bag et skrivebord og så behovet for at komme ud i ufremkommelige jungler og op på de højeste bjerge. Når skygger har vundet ind, har han højt tænkt og sagt; “Bjergene står der stadig i morgen”. Det mantra, den livslyst og nysgerrighed har ført ham langt. Det har været super interessant for mig at få lov at høre om, og jeg er sikker på, at historien her vil inspirere videre. Rigtig god fornøjelse.”
150 kr. + evt. porto
Bestil her (Efter bestilling vil du modtage en faktura på mail):