Rejsearrangør Jan Tvernø
Rejsearrangør Jan Tvernø
Gennem mine to rejsebureauer Happy Lama Travel og Silkevejsrejser har jeg siden 2007 været med til at arrangere både individuelle rejser og grupperejser med dansk rejseleder – Og vi har endnu ikke arrangeret to identiske rejser, så vi gør rigtig meget for at opfylde dine rejseønsker. Vores udgangspunkt er at alt kan lade sig gøre. Det er udelukkende et spørgsmål om budget og tidsforbrug.
Det kan lade sig gøre fordi at både Happy Lama Travel og Silkevejsrejser er lokalt forankret – Dine individuelle rejseønsker kan gøres til virkelighed takket være et stort og fintmasket professionelt og engageret netværk.
Har du et specialønske til din rejse, gør vi alt for at imødekomme det sammen med vores lokale netværk. Det er det, vi er bedst til og vi tager det seriøst, når du beder om en individuel rejse tilrettelagt ud fra netop dine ønsker.
Vores lokalkendskab er en stor årsag til at både Happy Lama Travel og Silkevejsrejser har mange tilbagevendende og henviste gæster.
Happy Lama Travel er specialiseret til at arrangere rejser i Sydamerika. Silkevejsrejser er specialiseret til at arrangere rejser langs den legendariske Silkevej fra Tyrkiet i vest, gennem Kaukasus, Iran og Centralasien til Kina og Mongoliet i øst.
Jeg har imidlertid et meget stort internationalt netværk i ca. 70 lande og har du behov for eksempelvis at få arrangeret en rejse til andre spændende rejsemål som eksempelvis Sudan, Sri Lanka eller Papua Ny-Guinea, så tøv ikke med at kontakte mig.