Naturens genistreger

Naturens-genistreger-foredrag-med-Jan-Tvernoe

Naturens genistreger

Evolutionen i øjenhøjde

Hvad sker der, når evolutionen får lov til at lege i fred i millioner af år?

Der opstår vilde tilpasningsstrategier og overlevelseshistorier, som virker så usandsynlige, at man som menneske kun kan blive fyldt med ydmyghed.

Jeg er hverken biolog eller videnskabsmand, men en passioneret iagttager, fotograf med skarpt fokus og en engageret formidler drevet af en utrættelig nysgerrighed.

Gennem personlige fortællinger og knivskarpe, stemningsmættede fotos tager jeg dig med bag kulisserne i naturens eget værksted for at hylde det forunderlige og endemiske dyreliv, der omgiver os.

Vi tager sammen på en fotografisk rejse til nogle af klodens mest isolerede hjørner. Fra Galapagosøernes golde, sorte vulkanlandskaber og Amazonasjunglens kvælende grønne frodighed, gennem Saharas varme, gyldne sand og Madagaskars bizarre diversitet, til Antarktis, det isblå og nådesløse kontinent, hvor stilheden er nærmest øredøvende. I disse isolerede miljøer har livet udviklet sig i ofte bizarre retninger.

I naturen er isolation ikke en straf, men en mulighed og en drivkraft. Det var netop denne erkendelse, der ramte Charles Darwin, da han i 1835 besøgte Galapagos og studerede finkernes næb og skildpaddernes skjolde. Observationer han senere udgav i sit legendariske værk ”Om arternes oprindelse ved naturlig selektion”.

Darwin knækkede koden til selve livets udvikling. I dette foredrag er den nære oplevelse, fascinationen, og beundringen i centrum.

Med mit kamera som værktøj og vidne undersøger vi, hvordan isolation fungerer som et naturligt laboratorium, hvor arterne transformeres for at overleve.

Foredraget er en positiv og underholdende hyldest til naturens utrolige opfindsomhed og de unikke skabninger, der findes derude.

Download som pdf-fil

Papua Ny-Guinea

Mount Hagen, Papua Ny-Guinea - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Sudan

Khartoum, Sudan - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Sri Lanka

Anuradhapura, Sri Lanka - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Påskeøen

Påskeøen, Chile - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

jan@jantvernoe.dk+45 42 48 46 16