Khat, kaos og Kalashnikov

Somaliland - Khat Kaos og Kalashnikov - Foredrag med Jan Tvernoe

Khat, kaos og Kalashnikov

Rundrejse eller strandferie i Somalia er ikke ligefrem det som rejsebureauerne skilter med og Udenrigsministeriets rejsevejledning er klar – Bliv væk. Det er farligt!

Jeg bliver nysgerrig og tænker. ”Det må være muligt. Der må bo helt almindelige mennesker, som ønsker en helt almindelig hverdag med kærestesorger, nabostrid og krænkelseskultur, og der må være en form for fungerende samfundsstruktur.”

Jeg har altid været tiltrukket af steder, som de færreste kender eller som synes at være utilgængelige af den ene eller anden årsag, og jeg rejser oftest ud fra filosofien om, at er der en plet på et landkort, så kan man komme dertil og eksistere, for det er der nogle lokale som gør.

Jeg fandt ud af, at den nordlige del af Somalia løsrev sig fra Somalia i 1991, kalder sig selv for Somaliland og faktisk var selvstændigt i 6 dage tilbage i 1960.

Jeg fandt også ud af, at Somaliland, efter afrikanske standarder, er et sikkert og velfungerende samfund, som de facto er selvstændigt på trods af, at hverken Den Afrikanske Union eller FN anerkender landet som selvstændigt, at der ikke er visumpligt, og at der kun ankommer godt 700 eventyrlystne turister om året.

Jeg tog en hurtig beslutning, planlagde et off-roadtrip og bookede det eneste fly til Hargeisa – Tag med mig på denne helt unikke rejse med de mest bizarre rejseoplevelser langt væk fra alfarvej i et ukendt land med slyngelstatsprædikat, hvor det meste synes at være kaos og børn stadig bliver bange, fordi de aldrig har set en mand med lys hud, og du tilmed får din egen Kalashnikovbevæbnede livvagt.

Et land som kæmper en svær og ulige, men stolt kamp for anerkendelse, men også et land beboet af levende legender som utrættelige Dr. Edna Adan, som jeg var så privilegiet at interviewe undervejs.

Download som pdf-fil

Khat, kaos og Kalashnikov

Roadtrip i Somaliland - Khat Kaos og Kalashnikov - Foredrag med Jan Tvernoe

Papua Ny-Guinea

Mount Hagen, Papua Ny-Guinea - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Sudan

Khartoum, Sudan - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Sri Lanka

Anuradhapura, Sri Lanka - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

Påskeøen

Påskeøen, Chile - Foredrag med Jan Tvernø - Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje

jan@jantvernoe.dk+45 42 48 46 16